Skip til hoved indholdet

Gjethuset

Gjethuset

Du kan opleve kunst, koncerter og kanoner i Gjethuset, hvor historien og kulturen i dag lever side om side.

Kulturhuset Gjethuset er Frederiksværks stolthed og byens mest bemærkelsesværdige industribygning

Her støbtes kanoner til Danmarks hær og flåde fra 1760'erne og frem. Huset blev oprindeligt opført som støberi, deraf det lidt mærkelige navn "Gjet", der kommer af det tyske ord "giessen", som betyder at støbe. Huset har siden fungeret som industrihus for Anker Heegaard, der producerede gryder, potter og pander samt De Forenede Jernstøberier, der gjorde Salamanderfyret berømt i hele Verden.

 

Byens kulturhus

I slutningen af 1980´erne gennemgik bygningen en omfattende restaurering og blev i 1990 genåbnet som byens nye kulturhus. Nu summer huset af musik, kunstudstillinger, teater og andre kulturelle aktiviteter.

Det tidligere kanonstøberi byder på koncerter af alle slags, lige fra store pop- og rockkoncerter med tidens hotteste navne, til små intime jazz eller klassiske koncerter og brede folkelige optrædener. De tykke kampestensmure danner også rammen om foredrag, professionelt turné- og børneteater og forskellige festivaler. Blandt andet kammermusik i hele juli, udendørs sommerkoncerter med pop og rock samt jazz i september. Kig indenfor i Kulturhuset Gjethuset og få én på opleveren.

Sidst ændret:

fredag, 15. juli, 2022 - 11:53

Mere info

 

Adresse

Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk

 

Åbningstider

Café og billetsalg: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 og i forbindelse med arrangementer