Skip til hoved indholdet

Gårdbutikker

Gårdbutikker

I Halsnæs produceres et væld af lækre lokale fødevarer af høj kvalitet. Du finder produkterne på årets markeder, i udvalgte butikker og ikke mindst i de mange gårdbutikker.

 

Vidste du, at du kan få lov til at sætte tænderne i Halsnæs - bogstaveligt talt?

 

Områdets gårde og gartnerier producerer et fristende udvalg af kød, grønt, bær og frugt, honning, æg og smukke blomster. Du kan besøge områdets mange gårdbutikker og møde folkene bag maden, se hvordan dyrene bor, hvor grøntsagerne er dyrket og få gode råd og idéer til brug af de gode råvarer.

 

Find en gårdbutik i nærheden

 

Byassgaard Gårdbutik

 

I Byassgaard Gårdbutik finder du et væld af snacks og drikke - fx lokalproduceret is fra Isøre Is, lækker naturvin, øl fra Halsnæs Bryghus og meget mere. 

Hver dag er der friskbagt rugbrød lavet på mel fra Nordsjællands Fællesmølleri og æg fra egne høns kan også købes her!

 

Du finder gårdbutikken her: Amtsvejen 340, 3390 Hundested

 

Hjemmeside: Byassgaard Gårdbutik

 

Tothaven

 

Hist hvor vejen slår et kryds ligger Tothaven, kend stedet på den charmerende vejbod, hvorfra der sælges æg fra gårdens 200 høns, gedeost og is fra gårdmejeriet og rabarber i sæsonen.

 

Du finder gårdbutikken her: Torupvejen 2, 3390 Hundested

 

Hjemmeside: Tothavens besøgsgård og gårdmejeri

 

Sølager Landbrug og Gartneri - Sølager Værksteder

 

Besøgslandbrug og gårdbutik med salg af økologisk kød, grønt og blomster. Grønt og kartofler kan købes i Grøntsalget der har åbent 8.00. – 20.00. Grøntsalget er en lille butik, hvor man selv vejer og regner prisen ud. Der er emballage men vi syntes at du skal tage dit eget indkøbsnet med!

Du finder gårdbutikken her: Sølagervejen 40, 3390 Hundested

 

Hjemmeside: Sølager Landbrug

 

Torup Marked

 

Hver anden lørdag i sommerperioden åbner Torup Marked for en verden af lokalt dyrkede råvarer. Hvert marked har et særligt tema, så der fx er fokus på kartofler eller æbler alt efter sæsonens skiften. Torup Marked er et besøg værd for oplevelsens skyld - og så er du sikker på at komme hjem med udsøgte råvarer til aftensmaden.

 

Du finder gårdbutikken her: Dyssekilde Station, Stationsvej 1, 3390 Hundested

 

Hjemmeside: Torup Marked

 

Engmosegaard

 

Engmosegaards gårdbutik tilbyder okse- og svinekød fra gårdens egen besætning samt grøntsager og blomster i sæson. Familien Andreasen har drevet landbrug i Sverkilstrup i fire generationer, og alt fra gården er naturligvis økologisk.

 

Du finder gårdbutikken her: Sverkilstrup Byvej 8, Sverkilstrup, 3390 Hundested

 

Hjemmeside: Engmosegaard Gårdbutik

 

Grønnessegaards Gårdbutik

 

I Grønnessegaards Gårdbutik forhandles udelukkende lokale produkter. Udvalget afhænger af årstiden og vejrforhold.

 

Du finder dog altid et bredt udvalg af kødvarer fra godsets egne fritgående Hereford kvæg.

 

Grønnessegaards Gårdbutik er åben hver torsdag og fredag fra kl. 15 - 17. Eller efter aftale på tlf. 42 80 03 72

 

Hjemmeside: Grønnessegaards Gårdbutik

 

Tornhøjgård

 

Gårdbutikken som alle på egnen kender. Her har mange sommerhusgæster hentet deres første nye kartofler.

 

Her kan du købe dine daglige kartofler og sæsonens specialafgrøder som rabarber, guleroder, rødbeder, purløg og græskar.

 

Gårdbutik åbningstider: Åbent alle dage 7:00 til 20:00 om sommeren og 7:00 til 18:00 om vinteren


Du finder gårdbutikken her: Tollerupvej 101, 3370 Melby, Danmark

 

Hjemmeside: Tornhøjgård Gårdbutik

 

Lerbjerggård

 

Nanna og Christopher forpagter foreningen Andelsgaardes gård i Melby, Lerbjerggård. Her dyrkes uden sprøjtegift og kunstgødning en masse forskellige grøntsager, frugter, bær og blomster, som sælges i en vejbod i sommerhalvåret.

 

Åbent onsdag – søndag kl. 10 – 17 i sommerhalvåret

 

Du finder gårdbutikken her: Melbyvej 129, 3370 Melby

 

Hjemmeside: Lerbjerggård

 

Uglekærgård

 

Uglekærgård er beliggende på Frederikssundsvejen i Kregme overfor Kregme station.
På gården produceres Uglekærgård frilandsgris, som er en gris produceret 100% på friland og helt uden antibiotika. En del grise leveres hver uge til restauranter og gourmet slagtere lokalt og i Kbh. I gårdbutikken kan købes frilandsgris, lammekød, røgvare, øl og meget andet. Alle vare af høj kvalitet.

 

Du finder gårdbutikken her: Frederikssundsvej 35, 3300 Frederiksværk

 

Hjemmeside: Uglekærgård 

 

Galtekjærhus

 

Galtekjærhus er en lille gård med syv hektar jord fyldt med jordbær, kartofler og andre lækkerier, som sælges på gårdspladsen. Åben året rundt.


Du finder gårdbutikken her: Ll. Havelsevej 14, 3310 Ølsted

 

Hjemmeside: Galtekjærhus

Strandsegaard

 

Nina sælger lækre hjemmelavede syltede varer: Rødbeder, chutneys, marmelader og syltetøj samt skønne hjemmeproducerede drikkevarer: Most, saft, likør og snaps, naturligvis med frugt og bær fra mine egne marker.

 

Du finder gårdbutikken her: Strandsegårdsvej 1b 3310 Ølsted

 

Hjemmeside: Strandsegaard 

Sidst ændret:

onsdag, 20. juli, 2022 - 14:39