Hvis du elsker en god skattejagt, så er Naturskatten lige noget for dig! Det særligt designede naturskattekort til mobilen indeholder syv skatte, som du skal finde på tid. På naturskønne ruter fører app'en dig nærmere skattene, mens du løser sjove opgaver og hører historier om områdets mange skatte. Ved hver skat åbenbares sjove informationer, quizspørgsmål og "levende" grafik om lige netop det natursted, du har fundet.
Du kan downloade Naturskatten gratis til din iPhone, iPad eller Android, og se hvor hurtigt du kan gennemføre ruten. Hvis du svarer rigtigt på spørgsmålene om stederne undervejs, er der bonustid at hente. Så følg kompasset og bliv klogere på dyr og planter.
Naturskatten er udviklet af Team Natur under Halsnæs Kommune for at få børn og unge ud i naturen. Skattejagten er dog for alle aldre, så tag familien med og få en gratis oplevelse sammen i det fri.
Sidst ændret:
onsdag, 20. juli, 2022 - 13:18
Mere information
Hvad: Naturskatten er en gratis App - et skattekort fyldt med natur, viden og motion - til Android og iPhone
Hvor: Hvideklint ved Parkovsvej, Frederiksværk, Lyngbakkerne ved Hundested og Spodsbjerg Fyr / Knud Rasmussens Hus.
Hvem: Skattejagten er for alle
Hvornår: Lige når du har lyst
Nævnt i artiklen
Nøj, det' for børn - leg og læring i naturen