Skip til hoved indholdet

Havskilte ved kysten

Havskilte ved kysten

Læs om den natur og det landskab, du oplever, når du færdes på vandet, på seks særlige havskilte.

 

Omgivet af sø, hav og fjord er Halsnæs en vandkantskommune i bedste forstand. De unikke oplevelser ligger lige for, og derfor er der stort fokus på udviklingen af friluftslivet til vands. I 2016 fik vi Danmarks første flydende shelter "Havhytten", og nu har Halsnæs Kommune så søsat Danmarks første flydende skilte - "Havskiltene".

 

Havskiltene er placeret ude i vandet på seks kystnære lokaliteter hele Halsnæs rundt - fra klitlandskabet ud for Melby Overdrev i nord til Roskilde Fjord i syd. På skiltene kan de forbisejlende læse om vandets og kystens natur og landskab, mens de sidder på vandet med fremragende udsyn over de lange kyststrækninger. Skiltene frister samtidig til at gå i land og gå på oplevelse i den kystnære natur og i Halsnæs' bysamfund.

 

De eksakte placeringer kan ses på halsnaes.kajakkort.dk.

Sidst ændret:

onsdag, 20. juli, 2022 - 13:06