Skip til hoved indholdet

Kobberzonen - skovfitness i byen

Kobberzonen - skovfitness i byen

Synes du rammerne i fitnesscenteret bliver lidt for snævre, og mener du, at grønt er godt for både øjet og motivationen? Så kig forbi Kobberzonen - Frederiksværks udendørs fitnesscenter.

 

Motion i skoven er et hit, men hvis du ikke bare vil løbe en tur, men også udfordrer dig selv på andre måder, og sætte andre muskelgrupper i spil, så skal Kobberzonen på din ruteplan. 

 

Lidt hemmeligt placeret i skoven lige ved siden af tennisbanerne og Peder Falstersvej - tæt ved gymnasiet i Frederiksværk - gemt bag skovens grønne løv, finder du Kobberzonen. En samling af motionsredskaber, designet til at du kan udfordre dig selv ved brug af din egen kropsvægt. Hvert redskab guider dig igennem en øvelse, så du fx kan bruge dem til cirkeltræning, eller som et afbræk i en løbe eller gåtur. Her kan du træne tæt på byen, i naturen, tæt på alfarvej, men alligevel lidt i skjul.

 

God fornøjelse.

Sidst ændret:

onsdag, 20. juli, 2022 - 13:42