Måske kender du Frederiksværks historie om krudt, kugler og kanonproduktion, men har du lagt mærke til, hvordan industrien har formet byen, som den ser ud i dag? Gå med på byvandring i Stålets by med Industrimuseet Frederiksværk og Oplev Halsnæs som guide.

1. Krudtværket

Et godt sted at starte din byvandring er ved Krudtværket på Krudtværksalléen.  Her finder du et samlet fabrikationsanlæg, hvor husene har navne som ”Trækulsbrænderiet”, ”Salpeter- og svovlmagasin” og ”Skydebomuldsfabrik.”

Området er enestående i international optik på grund af de mange velbevarede maskiner og består af over 90 små bygninger – mange af dem huser i dag foreninger, virksomheder og siden 2018 også kommunens UngeKulturCenter. I det indhegnede museumsområde (hvis det rød-hvide krudtflag vajer, er der åbent) kan du få et indblik i krudtproduktionen og se nogle af maskinerne i funktion. Museumsværterne fortæller gerne om kanalens betydning for industriens udvikling og meget andet. Der arbejdes løbende med at udvikle området – og at skabe mere formidling af de forskellige huses historiske funktion.

2. Kanalen

Du kommer forbi kanalen flere gange på denne gåtur, og her kan du læse lidt om dens enorme betydning for byen. Kanalen ses mange steder i byen – fx bag Krudtværksalléen, langs Allégade og Strandgade.

Uden kanalen ville Frederiksværk ikke være det nationale industriminde, det er i dag. Fra 1500-tallet var Nordsjælland plaget af sandflugt, som blandt andet lukkede for Arresøs naturlige afløb. Derfor blev der i 1717 og 1719 gravet en kanal mellem søen og Roskilde Fjord for at forhindre oversvømmelser.

Kanalen viste sig hurtigt at have potentiale, da den foruden at værne mod oversvømmelser også kunne drive en stribe vandmøller. Det førte til, at der på kong Frederik 4.s foranledning i 1728 blev anlagt en vanddreven agatslibemølle tæt på det nuværende Arresødal, hvilket blev startskuddet på en industriel opblomstring. Agatsliberiet lukkede i 1746 og herefter ønskede staten at benytte vandkraften til produktion af kanoner.

Efter et mislykket forsøg med den franske kanonsmed Etienne Jandin Peyrembert (mere om dette under pkt. 4) overdrog Kong Frederik den 5. i 1756 virksomheden til Etatsråd Just Fabritius og Kancelliråd Johan Frederik Classen mod at de anlagde et krudtværk. Herefter opstod byen omkring industrikomplekset som nu husede krudtværk og kanonstøberi. Byen fik navn af den regerende konge og blev derefter kendt som Frederiks Værk. 

3. Skjoldborg

Kryds kanalen ved Ågalleriet, Hans Futtrups Sti, og gå gennem skoven forbi motionslegepladsen Kobberzonen. Her kan du se Skjoldborg – en smuk gul bygning opført i 1805 til den engelske kobbervalsemester Thomas English Senior.

Her var en ung frøken Jensen ansat i køkkenet i 1870’erne – ja, nøjagtig hende, der skrev Frøken Jensens Kogebog. Foran Skjoldbog (mod allégade) lå valseværket på det, der i dag kaldes Valseværksplænen. I dag er Skjoldborg Frivilligcenter og huser mange af kommunens frivillige, sociale foreninger. Gå videre langs vejen til du kommer til Strandgade.

4. Huse i Strandgade

I Strandgade kan du se flere bevaringsværdige bygninger, som fx ”Von Würden Hus” (nr. 7B-D) der blev opført i 1830 som bolig for mekanikus Frederik Von Würdens smedesvende. I 1829 fremstillede Von Würden Danmarks første større dampmaskine i Frederiksværk.

Overfor i nummer 12 ligger Messingværkstedet, et bindingsværkshus fra 1760’erne, opført som en del af generalmajor Classens militærindustrielle kompleks. Hustypen, som der oprindeligt har været ti af, findes flere steder i Frederiksværk og kaldes lokalt for et ”Classen-hus” og er fredet.

Længere oppe ad gaden i nummer 1A-D ligger mel- og slibemøllen, som dog også har været anvendt til noget så drabeligt som en sabel- og knivfabrik. Huset er fra 1800 og er egentlig to sammenbyggede bindingsværkshuse.

Overfor på adressen Torvet 45 lå før i tiden Peyremberts kanonsmedje, hvor han uden held forsøgte at finde en metode til at smede kanoner i stedet for at støbe dem. Det forlød, at Peyrembert havde haft held til sit forehavende i Frankrig, men det lykkedes ham ikke, at fremstille kanoner, der kunne bruges i Danmark. Hans fiasko banede vejen for, at Classen overtog virksomheden og resten er, som man siger, historie. Smedjen findes ikke mere og nu ligger her et moderne boligkompleks.

Ved kanalen ligger det lille gule Turbinehus, der fra 1930’erne var en del af vandkraftværket, der forsynede De Forenede Jernstøberier med elektricitet. Vandturbinen i huset kan maksimalt yde 35 hk og foreningen Turbinehusets Venner har en vision om, at "det lille hus med den store fortælling" skal levendegøre historien om den gamle turbinemaskine, som har haft en langt større betydning for byen, end hvad husets beskedne fremtoning antyder.   

5. Nørregade

For enden af strandgade kommer du til Nørregade - butiksgaden i Frederiksværk. De markante gule bygninger er især karakteristiske ved, at butikker og caféer vender væk fra kanalen og vidner om, at byudvikling ikke altid har været så fokuseret på udsigt til vand, som det er i dag. Nyd en strøgtur på den hyggelige Nørregade og måske en forfriskning i én af caféerne, inden du går videre.

6. Torvet – Palæet og Arsenalet

Industrimuseet Frederiks Værk har i dag til huse i det statelige Palæ på adressen Torvet 1. Palæet er muligvis tegnet af arkitekt Andreas Kirkerup, men det vides ikke med sikkerhed. Det grundmurede hus er en arkitektonisk perle, der opførtes som bolig for ”Frederiks-Wærks” inspektør E.P. Tscherning i 1794-1804.

Palæet blev siden bolig for fabriks- og støberiejer Anker Heegaard og endnu senere administrationsbygning for De Forenede Jernstøberier. I 2009 blev Palæet købt og overdraget til Industrimuseet. Det gennemgik derefter en grundig renovering, inden museet tog det i brug til både administration, arkiv og mindre, skiftende udstillinger.

Arsenalet er et 21 fag langt bindingsværkshus opført omkring 1800. Bygningen har været brugt som arsenal for Det Kongelige Artilleri- og Raketkorps. Bygningen gennemgik en større restaurering i 1924 ved arkitekt Anton Rosen og har siden 1932 fungeret som museum. Arsenalet er en del af Industrimuseet Frederiks Værk og bruges nu for eksempel til projekter med skoleklasser. I 2018 skabte skoleklasser i samarbejde med kunstneren Carsten Dahl nye værker som erstatning for de kanoner, der ellers stod for enden af bygningen. ”Projektilmagasinet” hører også til Industrimuseet.

7. Gjethuset

Gjethuset er Frederiksværks pryd og stolthed. Det formidable bygningsværk blev opført i etaper mellem 1761 og 1768 i grundmuret kampesten til brug for generalmajor Classens kanonstøberi. Arkitekten kendes ikke med sikkerhed, men der er sandsynligvis tale om et forarbejde af den kongelige bygningsinspektør, Nicolai Eigtved, som blev færdiggjort af efterfølgeren Laurids de Thurah. Ordet ”gjet” kommer af det tyske ”giessen”, som betyder at støbe. Gjethuset blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsageligt anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet, De Forenede Jernstøberier (DFJ). DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde.

Bygningen lå herefter hen som ruin i en årrække: I slutningen af 1980erne gennemgik Gjethuset en omfattende restaurering. Huset blev genåbnet i 1990 som byens kulturhus, en status det har haft siden. I Nationalmuseets register over de historiske huse i Frederiksværk betegnes Gjethuset for et unikum indenfor dansk industribyggeri.

Gjethuset er i dag et smukt kulturhus, spillested og udstillingssted. Nyd en kop kaffe i den smukke foyer og de vekslende udstillinger i Nordfløjen.